Over 100 elever fra Vejle kommune var mødt op i sidste uge for at komme i gang med at kode i folkeskolen.

Både partnere, Coding Class-undervisere, skoleledere, lærere og elever stod klar på dagen for at høre mere om det forløb, eleverne skal igennem i løbet af det næste skoleår.

”Det er enormt vigtigt at lære børnene om kodning i folkeskolen. Dels fordi vi ved, at den store efterspørgsel på it-specialister i Danmark vokser år for år, men også fordi den tankegang, der ligger bag kodning og it skaber dannelse hos børnene og vil fungere som grundlæggende redskaber i rigtig mange jobs i fremtiden,” udtaler Jens Find, direktør i Unik System Design og partner på Coding Class projektet.

Formanden for Børne og Familieudvalget, Dan Skjerning og Formand for Coding Pirates, Martin Exner, holdte hver deres introduktionsoplæg. Efterfølgende blev eleverne vist rundt på den erhvervsskole, de var på. Her fik eleverne deres første introduktion til, hvad kodning kan bruges til, bl.a. gennem skolens brug af nye robotter.

Du kan læse mere om Coding Class projektet her.

Kommentarer

Nyheder fra IT-Branchen

Ny mulighed: Tilkøb til et it-udbud

Klagenævnet for Udbud slår i en ny afgørelse fast, at...

Hackeren går efter dine forretningshemmeligheder

Tyveri af forretningshemmeligheder er motivet bag mere...

Nyt formandsteam for bæredygtighed og CSR

IT-Branchens udvalg for bæredygtighed og CSR har fået...