Folk med potentielle livsstilsygdomme vil ikke dele sundhedsdata med lægen – De andre vil gerne

Antallet af fitnessarmbånd, smartwatches og apps, der måler alt fra puls og søvnrytme til løbeturen og ens spisevaner er i rivende udvikling, og langt de fleste danskere har i dag mulighed for at måle og følge et utal af sundhedsindikatorer på deres arm eller mobil.

Vigtige data om ens sundhed som specielt den yngre generation gerne vil videregive til deres læge. Det viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Norstat på vegne af IT-Branchen.

”Især unge mennesker, der er vokset op med at dele alt fra deres daglige tanker og humør til billeder af gåture og seneste måltid på sociale medier, vil også gerne dele deres sundhedsdata med lægen, hvis det kan hjælpe på deres sundhed. Og det er en god og sund indstilling at have,” siger Freddy Lykke, formand for IT-Branchens sundheds-it udvalg og direktør i Sirenia.

Får lægen indsigt i ens spise-, søvn- og motionsvaner kan det være med til afhjælpe fremtidige sygdomme eller sikre, at man får den optimale genoptræning efter et sygdomsforløb.

Udfordringen er dog, at de færreste læger i dag kan håndtere disse data i deres systemer eller i det hele taget efterspørger dem.

”Vi udnytter slet ikke de kæmpe gevinster, som vi har mulighed for, ved at dele vores data med sundhedssystemet. Det er ikke bare ærgerligt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, men også for den enkelte borger, der har mulighed for kortere sygdomsforløb,” udtaler Freddy Lykke.

En generation af datadelingsresistente

Samtidig er der en lille men klart defineret befolkningsgruppe, der ikke ønsker at dele deres sundhedsdata.

Hos danskere i aldersgruppen 40-59 årige er hele 27% helt uenige i, at de vil dele data med lægen – også selvom det kan hjælpe dem med deres sundhed.

”I modsætning til SoMe-generation, der ser det som noget helt naturligt at dele data, er den ældre generation mere datadelingsresistente. Det ligger ikke naturligt for den generation at dele sine data med andre, hvilket er en udfordring, da det netop er i den aldersgruppe, at mange livsstilsygdomme viser sig,” forklarer Freddy Lykke.

Det er netop i den ældre aldersgruppe, man ifølge Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil ser flest overvægtige, har flest med et problematisk alkoholforbrug, og hvor man finder dem, der er i dårligst fysisk form.

Derfor er et problem, når netop den aldersgruppe har modstand på at dele sundhedsdata med bl.a. lægen, da sygdomsbyrden for livsstilssygdomme koster det danske samfundet milliarder af kroner.

”Vi har en helt unik mulighed for i langt højere grad at forhindre sygdomme og behandlingsforløb, hvis vi bruger de mange sundhedsdata rigtigt. Samtidig må vi også erkende, at man ikke kan behandle livsstilsygdomme som et brækket ben, der bare kan fikses på otte uger, men at vi netop med data i hånden kan forbedre rehabiliteringsforløbene ved at skræddersy dem til den enkelte patients virkelighed,” siger Freddy Lykke.

Om analysen

Analysen blev foretaget af Norstat i april 2018 på vegne af IT-Branchen, hvor 1.006 danskere blev spurgt om følgende: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg vil gerne dele sundhedsdata indsamlet med eksempelvis apps, fitnessarmbånd eller smartwatches med min læge, hvis det kunne hjælpe mig i forhold til min sundhed.