Få adgang til internationale IT-specialister

Er din virksomhed på udkig efter en højt specialiseret medarbejder, men har svært ved at finde den rette kandidat herhjemme?

Frem til d. 15. februar 2018 kan du få gratis adgang til en pulje på flere tusinde internationale specialister.

Puljen består af mere end 4.500 udenlandske specialister, hvoraf mere end halvdelen er ingeniører, programmører og IT-udviklere med minimum 3-5 års erfaring, der i løbet af det seneste år har ansøgt om at arbejde inden for deres speciale i Greater Copenhagen.

Hvis din virksomhed står og mangler kandidater inden for ovenstående områder – og er gearet til at integrere en engelsktalende medarbejder – så skynd dig at kontakte Kasper Jorn i Copenhagen Capacity’s talentenhed på kjo@copcap.com eller tlf. 23 35 91 71.

Baggrunden for puljen er, at Copenhagen Capacity i 2017 kørte en international talenttiltrækningskampagne i samarbejde med en række danske og svenske virksomheder i Greater Copenhagen.

Kampagnen var en kæmpe succes og har resulteret i tusindvis af ansøgninger fra højt kvalificerede specialister.

Du kan læse mere om puljen på Copenhagen Capacity’s egen hjemmeside.