Min vej har bestemt ikke været snorlige
Britta Thrysøe havde aldrig en stor plan om at skulle arbejde i it-branchen. Faktisk har hun ikke tænkt på sit arbejdsliv som en “karriere” i klassisk forstand – med titler eller opstigning på en karrierestige.
For Britta trives bedst, når hun kaster sig selv på dybt vand. Ind i nye roller eller komplekse projekter, der i begyndelsen føles som at stå for foden af et uoverstigeligt bjerg. Netop den proces – at finde ud af, hvordan man kommer op til overfladen igen – er for hende den mest meningsfulde og motiverende del af arbejdet.
“Min vej har bestemt ikke været snorlige – og det er helt med vilje. Jeg skal helst ikke være for sikker på, hvad der skal ske som det næste. Så var jeg brændt ud for længe siden.”
Hun startede i en stor dansk virksomhed i en anden funktion, hvor IT blot var noget, hun brugte. Men hun var – og er stadig – typen, der altid øjner smartere måder at gøre tingene på. Den tilgang førte hende hurtigt ind i større IT-projekter. Siden har hun haft mange titler: BI-specialist, IT-business partner, product owner, cutover manager og solution arkitekt i et globalt projekt på tværs af 40 lande.
I dag er hun Senior Business Architect i Atea, hvor hun arbejder med platforme og integrationer og bidrager til at binde forretningen og IT sammen.
“Der kan være muligheder i ikke at lade sig begrænse af egne forudbestemte ideer om, hvilken vej man skulle gå – men prøve at lade sig rive med af de ideer og muligheder, man får hen ad vejen.”
Når Britta ser tilbage, kan hun se en vej, der har ført hende fra én rolle til en anden – ikke fordi hun fulgte en fast plan, men fordi hun fulgte sin nysgerrighed. Og det er netop det, hun elsker ved sin branche.
“Jeg har aldrig haft en femårsplan eller tænkt, at jeg skulle lande et bestemt sted. Hvis jeg som nyuddannet havde forestillet mig at være her i dag, ville jeg nok have været skræmt og tænkt, at det var alt for teknisk og ikke noget for mig. Men hvis man tør bevæge sig ud, hvor man ikke kan bunde, opdager man nogle gange, at man står et sted, man ikke vidste, man ledte efter – og at man faktisk kan gøre en forskel netop dér.”
