Med Sundhedsreformen – Gør Danmark Sundere vil regeringen sætte en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelse og folkesundhed, og de vil sætte markant ind over for ulighed i, hvor længe folk lever. Samtidig ønsker regeringen, at flere sundhedsopgaver løses tættere på borgerne og med tid til den enkelte patient.
Ambitioner som nok de færreste kan være uenige i, da sundheden er afgørende for den enkeltes livskvalitet og mulighed for at bidrage til samfundet.
Udfordringen er, at antallet af ældre vil være fordoblet i 2040, mens antallet af borgere med kroniske sygdomme vil være fordoblet allerede i 2030.
En stor del af disse vil have behov for medicinering, pleje og genoptræning fra deres eget hjem, hvilket øger presset på sundhedspersonale væsentligt.
Når man samtidig kigger ind i et sygehusvæsen, hvor omkring 3.500 medarbejdere snart forlader sundheds- og socialområdet, og hvor 49% af sygeplejerskerne på landets sygehuse samt 79% af sosu-assistenterne er ansat på deltid., så står sundhedsvæsenet overfor et enormt problem.
”Allerede nu mangler der personale flere steder i sundhedsvæsenet, og vi ved, at der over de næste år vil være flere tusinde sosu’er, der går på pension. Så der er brug for at hjælpe dem med digitale løsninger, der kan lette deres hverdag, og give mere tid til omsorg og pleje,” udtaler Freddy Lykke, direktør for Sirenia og formand for IT-Branchens Sundheds-it udvalg.
En sundhedsreform med få digitale tiltag
Netop de udfordringer som regeringen ønsker at håndtere med reformen synes oplagte at løse med en digital indsats. Der er da også enkelte digitale initiativer i sundhedsreformen, men langt fra nok, hvis man spørger IT-Branchen.
”Det kommer bag på os, at det digitale fylder så lidt i reformen. Specielt fordi vi netop under coronaen har set, hvad et digitale setup omkring test, vacciner og opsporing kan gøre for sundhedsvæsenet,” siger Freddy Lykke.
I reformen står der, at man bl.a. vil skabe et samlet datagrundlag fra kommuner og praktiserende læger, som skal styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Man vil også bruge penge på at skabe et samlet patientoverblik ved at sikre, at journalsystemerne i kommuner, praksissektor og på sygehusene hænger sammen.
Og så vil man undersøge, om man kan tilbyde udvalgte patientgrupper at blive indlagt i eget hjem gennem brug af digitale løsninger til monitorering.
Men det er stort set også det, der står om digitale muligheder i sundhedsreformen.
Der er brug for løsninger nu og i fremtiden
Regeringens digitaliseringspartnerskab pegede ellers på sundhedsområdet som et af de helt centrale områder, hvor mere digitalisering kan gøre en kæmpe forskel. Så det undrer IT-Branchen, at regeringen ikke har lyttet til sin egen ekspertgruppe og fået deres forslag med i sundhedsreformen.
”En sundhedsreform uden en markant digital indsats er for os at se kun en halv sundhedsreform. Der er brug for et akut digitalt løft her og nu. Ikke bare for at kunne hjælpe et presset personale i morgen, men også for at få gang i den innovation, der skal fremtidssikre sundhedsvæsenet,” slår Freddy Lykke fast.
Spørger man IT-Branchen mangler man med reformen først og fremmest det helt store træk med en ambitiøs satsning på sundhedsdata og nye digitale løsninger.
Med bedre anvendelse af de danske sundhedsdata kan vi skabe et langt mere nærværende, engagerende og skræddersyet sundhedstilbud til danskerne, der kan give et markant løft i forebyggelse, folkesundhed og lighed i sundhed.
Endvidere kan en digital indsats løfte kvaliteten af de danske sundhedstilbud, samtidig med at det frigiver hænder til de sundhedsindsatser, som kræver ekstra ressourcer. De muligheder forpasser regeringen med deres sundhedsreform.
