Flere grønne DJØF’ere kan bidrage til en bæredygtig omstilling

Hvordan får vi ikke bare de teknologiske men også de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske kompetencer i spil i forhold til den grønne omstilling? Det har 15 eksperter givet input til i en undersøgelse fra DJØF, som IT-Branchen også har bidraget til.

Flere grønne DJØF’ere kan bidrage til en bæredygtig omstilling

I Danmark har vi en ambition om at reducere CO2-udslippet med 70 pct. i 2030, og i 2050 skal vi være et klimaneutralt land. Måske det mest ambitiøse klimamål globalt set – og en kæmpe opgave for os som nation.

På flere områder er Danmark rigtigt langt med den grønne omstilling, men fra et samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomisk perspektiv er der dog en række vigtige opgaver foran os.

Det slår undersøgelsen ”Et samfundsvidenskabeligt blik på den grønne omstilling”, der er udarbejdet af DJØF, og hvor de bl.a. har interviewet adm. direktør i IT-Branchen, Natasha Friis Saxberg, fast.

Flere store opgaver venter

Først og fremmest ligger der en stor opgave i at kommercialisere, skalere og implementere eksisterende og nye vedvarende energiteknologier og bæredygtige produkter og løsninger.

”Det er ikke teknologi, der gør os unik som nation. Det er vores agile samfund, der kan bringe teknologien i spil til at skabe en positiv forandring. Vi kan vise verden, hvordan man skal tænke sammenhængende og bæredygtige løsninger på tværs af sektorer, fordi vi har et agilt samfund, hvor topledere, politikere og folkene på gulvet kan tale sammen og samskabe fremtidens løsninger,” fortæller Natasha Friis Saxberg bl.a. i rapporten.

Nye teknologier og løsninger kommer dog først til at spille en rolle i den grønne omstilling, når de kommer ud til forbrugerne og samfundet. Det kræver dog, at man tænker f.eks. governance, regulering og implementering på en ny måde.

”Problemet er, at de strukturer, som vi har designet til at løse sidste århundredes problemer, i mange tilfælde ikke er kompatible med de udfordringer, som vi står over for i dag. De bureaukratiske strukturer, vi har i dag, er ofte baseret på et analogt fundament og analoge arbejdsgange. Men skal vi udnytte potentialet ved digitalisering, skal vi sætte kunden eller problemet, der skal løses i centrum, og arbejde horisontalt for skabe den ønskede værdi – hvilket udfordrer mange organisationer,” siger Natasha Friis Saxberg.

Derudover mener eksperterne, at vi skal blive bedre til bryde siloer ned og tænke og samarbejde på tværs, når vi udformer grønne løsninger. Det gælder både i det offentlige, i virksomhederne og på universiteterne. Og så gælder det på tværs af brancher, uddannelsesfagligheder, fakulteter og sektorskel.

Der ligger også en stor opgave i at lykkes med at skabe samfundsændringer, som får alle med – om det er gennem incitamenter, retfærdig regulering, kommunikation eller nudging.

Kort sagt er der behov for, at hele værdikæden kommer i spil i den grønne omstilling, uanset om det handler om politikudvikling, kommercialisering eller forskning.

Hele kompetencedagsordenen skal derfor prioriteres, så flere kandidater med en samfundsvidenskabelig eller erhvervsøkonomisk baggrund får specifikke kompetencer indenfor f.eks. bæredygtigt indkøb eller produktudvikling.

Om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen fra DJØF er at skabe et fælles blik på den grønne omstilling fra et samfundsvidenskabeligt og erhvervsøkonomisk perspektiv. Undersøgelsen identificerer konkrete problemstillinger og udfordringer, der kræver, at samfundsvidenskabelige kompetencer bliver bragt i spil.

Samtidig ønsker DJØF at blive klogere på, hvad man kan gøre for at sikre, at samfundsvidenskaber og erhvervsøkonomer i endnu højere grad kan bidrage til den grønne omstilling.

Du kan læse hele rapporten her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *