Lån til ny kapital i banken

Mangler du kapital til at kickstarte din fremtidige vækst, udvikling af nye produkter eller give et ekstra markedspush, kan banken være et godt sted at søge kapital. Her er, hvad der skal til for at få et ja fra banken.

Lån til ny kapital i banken

Uanset om man er en start-up eller etableret gennem flere år, har mange virksomheder i løbet af deres levetid brug for kapital. Enten fordi de har brug for penge til deres vækstrejse, har brug for at kunne etablere flere arbejdspladser eller til udvikling og salg af nye produkter.

Men hvornår er det det helt rigtige at tage kontakt til banken, og hvornår skal man finde kapital andre steder?

”Bankerne er mest relevante, hvis du har nogle år på bagen, så du kan vise en historik og har fået tryktestet din ide. Hvis du er helt nystartet, eller måske stadig kun har ideen på et stykke papir, er det nok mere en business angels eller investorer, du skal kigge efter,” siger Niels Valdemar Bang-Hansen, der er direktør for erhvervskunder i Danske Bank.

Hvilke lånemuligheder har en it-virksomhed i en bank?

I princippet kan man låne til alt, der har med virksomhedens udvikling, vækst og fremtid at gøre. Langt de fleste it-virksomheder kontakter dog typisk banken, fordi de gerne vil have kapital til f.eks. at gå ind på nye markeder eller kundesegmenter.

Men der kan også være tale om kapital til udvikling af nye produkter, eller til at håndtere kraftig medarbejdervækst, hvor der er brug for nye lokaler eller udstyr, og som det daglige budget ikke umiddelbart kan håndtere.

Har man brug for at investere i nyt it- eller kontorudstyr, kan det dog være mere relevant at tale med banken om muligheden for at lease end om et decideret banklån. Langt de fleste større banker har i dag leasingafdelinger til netop dette formål.

Det kigger banken på

Når en bank låner penge til en virksomhed, kigger de lidt firkantet sagt på, hvad risikoen er, for at de kan få pengene igen. Traditionelt set har man kigget på virksomhedens materielle aktiver, eller det man kan ”sparke til” som f.eks. bygninger, maskiner og køretøjer, da det giver en høj sikkerhed for, at banken kan få sine penge igen.

Men det er de færreste it-virksomheder, der ejer store ejendomme eller en større bilpark, som de kan stille i sikkerhed for et evt. banklån. Derfor er en forretningsplan og budget så meget mere vigtig at have styr på, når man som it-leverandør skal tage snakken med banken.

Banken vil se din forretningsplan

Først og fremmest handler det om, at man skal kunne præsentere sin forretningsplan, der skal vise, hvem man er, hvad man laver, og hvilke planer man har for fremtiden. En vigtig del af ens forretningsplan er, at man også kan vise sin nuværende og forventede fremtidige indtjening.

”Det er vigtigt, at vi som bank kan se potentialet og ideen med virksomheden og kan vurdere, om der er en fornuftig balance mellem dens egenkapital og behovet for lån. Og så står man stærkt, hvis man kan vise, at ens forretningsmodel virker. F.eks. at man allerede en succes på det danske marked eller inden for en bestemt branche,” udtaler Niels Valdemar Bang-Hansen.

Flere steder på internettet kan man finde gratis guides og råd til, hvordan man laver en forretningsplan. F.eks. har virksomhedsguiden.dk en enkel og nem template, man kan bruge.

Du skal have styr på dine budgetter

Banken vil også gerne se to typer budgetter fra virksomheden: Et driftsbudget og et likviditetsbudget.

I driftsbudgettet opstiller du dine udgifter og indtægter, så du kan vise, om din virksomhed tjener penge. Her skal du ikke bare vise de historiske tal, men også komme med et realistisk budget for fremtiden, som gerne ser 1-3 år frem i tiden.

Likviditetsbudgettet viser, om du hver måned har penge i kassen til at kunne betale dine regninger. Det er altså en oversigt over, hvilke udgifter og indtægter der løbende går ind ud og ind af din virksomhed.

Fordi et likviditetsbudget viser ens pengestrøm fra f.eks. månedlige abonnementer, faste projekter og licensudgifter samt udgifter til medarbejdere, lokaler og videreudvikling, er det også en stærk indikator for ens lånebehov.

”For en bank er det vigtigt at kunne se, om man har råd til at betale sine månedlige udgifter, men også hvordan man forventer ens fremtidige økonomi hænger sammen. F.eks. om man forventer flere udgifter pga. nyansættelser for til gengæld at få flere projekter eller abonnenter på sin løsning,” forklarer Niels Valdemar Bang-Hansen.

Både i forhold til drifts- og likviditetsbudgetter kan man flere steder på nettet finde forskellige skabeloner til disse. F.eks. på budgetter.dk eller Legaldesk.dk.

Sådan får du et ja i banken

Forretningsplanen og budgetterne kan se markant forskellige ud, alt efter om man er nystartet iværksætter eller en mere etableret it-virksomhed med flere år på bagen. Men hovedreglen er, at jo bedre man forbereder disse dokumenter inden mødet med banken, jo større er succesraten også.

”Det er altid lettere, hvis man som virksomhed har nogle år på bagen og har vist sin succes. Er man forholdsvis ny, kigger vi også meget på personkredsen omkring virksomheden for at se, om de enkelte personer har erfaring, succes eller viden på området. Men det vigtigste er, at vi tror på potentialet og projektet, når det bliver præsenteret for os,” siger Niels Valdemar Bang-Hansen.

Han ser det derfor også kun som et plus, hvis virksomheden har f.eks. erfarne investorer eller en bestyrelse med dygtige medlemmer tilknyttet, og som kan hjælpe virksomheden på dens vækstrejse.

Undgå de tre begynderfejl

Niels Valdemar Bang-Hansen har i sin tid i Danske Bank desværre også set mange virksomheder, der har fået et nej fra banken. Typisk begår de tre grundlæggende fejl, når de skal tale med banken om et lån:

  • Kan ikke forklare deres ide. Alt for mange kan ganske enkelt ikke forklare deres forretningskoncept til udefrakommende, der ikke er dybt inde i virksomhedens forretning eller branche.
  • Manglende forberedelse. Forretningsplanen er ikke gennemarbejdet og der er huller i budgetterne, hvilket skaber usikkerhed omkring potentialet.
  • Er for optimistiske. Mange virksomheder er alt for optimistiske i forhold til deres fremtidige indtjening, og hvad de har mulighed for at kunne låne i banken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.