Åbner der sig et helt nyt finansmarked i 2018?

Januar 2018 træder en ny EU-regulering, PSD2, i kraft. Den gør det muligt for langt flere virksomheder at tilbyde finansielle services og betalinger til både private og erhvervslivet.

Traditionelt set har bankerne sørget for at flytte penge mellem virksomheder og borgere, men med implementeringen af PSD2 (Payment Service Directive) forsvinder deres monopol.

Kort fortalt får bankkunderne nu blandt andet mulighed for at dele deres betalingsoplysninger med 3.parts virksomheder, så man kan få hjælp til at styre ens finanser. Dermed skal bankerne ikke længere kun konkurrere med hinanden, men med alle der vil tilbyde finansielle ydelser.

”Det bliver nu muligt for både eksisterende banker, fintech-virksomheder og ikke-finansielle spillere at tilbyde et bedre finansielt overblik på tværs af konti og banker. Det betyder, at man kan tilbyde helt nye services, og at der kan komme nye spillere ind og konkurrere,” siger Louise Fjord, seniorkonsulent i Finans Danmark.

Det kan fundamentalt ændre værdikæden i finansverdenen, hvilket mange fintech-selskaber sandsynligvis ser frem til, da det er et ganske stort og attraktivt marked at komme ind på.

Velkommen til AISP og PISP-virksomhederne

Med PSD2 introduceres der to nye typer betalingstjenester: AISP (Account Information Service Provider) virksomheder der får adgang til kundernes betalingsnformationer, og PISP (Payment Initiation Service Provider) virksomheder der kan initiere betalinger på kundens vegne.

AISP’ere vil f.eks. indsamle en kundes betalingsoplysninger, og hjælpe med at give et overblik over ens forbrug på tværs af konti eller måske sammenligne det med andres forbrug, så man kan se, hvor man kan spare penge, eller hvor man investerer for lidt.

PISP’ere kan f.eks. stå for ens betaling af indkøb over nettet, betale ens regninger eller sørge for P2P-transaktioner, som man ser det med MobilePay. Et potentielt marked hvor store virksomheder som Facebook, Google og Apple står klar til at rykke ind.

Nyt forretningspotentiale for bankerne

De traditionelle banker i Danmark får dog også en række nye forretningsmuligheder, når PSD2 træder i kraft.

”Som det eneste land i EU, har vi i lovgivningen haft et forbud mod at behandle kundernes betalingoplysninger. Det er derfor, bankerne stadig beder kunderne om selv at lægge et budget, når de f.eks. skal vurdere et lån. Men det ændrer sig med implementeringen det nye direktiv,” udtaler Louise Fjord.

For 5-6 år siden fik danske banker faktisk en dispensation, så de kunne vise en simpel forbrugsoversigt til kunderne. Men med PSD2 må bankerne med kundernes samtykke snart også behandle kundernes betalingsoplysninger til at tilbyde services som f.eks. budgetlægning og rådgivning. Derfor ser også bankerne frem til de nye ændringer.

Et marked med stort vækstpotentiale

En af de virksomheder, der allerede nu og i samarbejde med flere banker hjælper virksomheder med at styre deres kreditkortbetalinger, er Cardlay. De ser PSD2 som en markant vækstvirksomhed for både banker og fintech-virksomheder.

”Bankerne får en helt unik mulighed for at give en dybere og mere relevant rådgivning, mens fintechselskaberne har mulighed for at gå ind på nichemarkeder og virkelig dominere disse,” forklarer Vladimir Pajkovski, Chief Product Officer hos Cardlay.

Det er ifølge ham især de virksomheder, der forstår avanceret dataminig og mønstergenkendelse samt evner at tilbyde lavere transaktionsomkostninger, der vil blive vinderne på fremtidens finansmarked.

Flere transaktioner giver nye muligheder

Både banker og fintech-virksomheder vil være godt hjulpet på vej af, at der fremover vil komme endnu flere finansielle transaktioner.

”På både virksomheds- og forbrugersiden, vil vi se flere direkte betalinger med små beløb, og færre måneds- og kvartalsafregninger. Så summen af transaktionerne vil stige markant de næste mange år, hvilket giver endnu mere kundeindsigt, hvis man forstår at finde de rigtige mønstre,” fortæller Vladimir Pajkovski.

Han tror derfor, at de allerede eksisterende spillere vil få gode vækstmuligheder på især nichemarkederne, og at man vil se flere af nichespillerne i direkte konkurrere med bankerne.

De helt store it-virksomheder som Amazon og Google vil ifølge Vladimir dog ikke komme med i den første bølge, da markedet stadig vil være for småt.

”Der her bliver en kamp mellem nichespillerne og de traditionelle banker, hvor vi både vil se direkte konkurrence på pris, service og distribution samt helt nye samarbejder mellem de forskellige spillere,” siger Vladimir Pajkovski.

For virksomhederne og privatkunderne vil PSD2 dog kun betyde én ting: Bedre services.

Der vil komme nye værktøjer for virksomheder, der f.eks. automatiserer processer og opgaver, så de sparer ressourcer. Forbrugerne vil lettere kunne følge op på økonomien, få opdateringer på deres daglige forbrugsmønstre og blive nedre uddannet i hverdagsøkonomien.

Men selvom det måske lyder som en win-win situation for både kunder og leverandører, er der dog noget, der tyder på, at festen ikke helt kan skydes i gang i det nye år.

Knuder i EU forsinker udrulning

PSD2-direktivet træder officielt i kraft 13. januar 2018, men der kan godt gå op til 2 år, før nye fintech-virksomheder kan få glæde af den.

”Kommissionen havde egentligt et meget klart mål om at få åbnet op for konkurrencen via PSD2, men det er endt i nogle rigtigt svære politiske forhandlinger. Bl.a. er der fortsat uenighed om, hvilke standarder man skal bruge, når man skal udveksle kundernes data,” forklarer Louise Fjord.

Nogle aktører foretrækker f.eks., at der udarbejdes nogle retningslinjer for et fælles API, mens andre foretrækker, at 3. parts virksomheder skal have lov til at logge ind på kundernes bankkonti og derfra hente data eller overføre penge på vegne af kunden.

”Da vi i Danmark bruger Nem-ID til at logge ind på vores bank, vil det have meget store konsekvenser, hvis en 3. part skal bruge kundens login-detaljer til at få adgang til kundens bankkonto. Kompromitteres NemID, er det ikke kun bankkontoen, som udsættes for risici – men hele kundens digitale identitet. Derfor arbejder vi for, at man på EU-plan i stedet bliver enig om standarder for et API, så man sikkert kan udveksle data med hinanden,” siger Louise Fjord.

Når standarderne er endeligt forhandlet på plads, vil EU-kommissionen skulle omforme disse standarder til en forordning. Den endelige forordning forventes indtil videre klar omkring nytår.

Derefter vil pengeinstitutterne have 18 måneder til at implementere API’erne. Det betyder i praksis, at standarderne i bedste fald kan være endeligt implementeret i sommeren 2019.