Skal der fartgrænser på sociale medier?

Er du sikker på, at du vil poste dette? I denne podcast kigger vi nærmere på, om sociale medier er blevet for friktionsløse at tilgå, og om der måske er brug for digitale fartbump, der tvinger folk til at stoppe op, inden de poster.

Skal der fartgrænser på sociale medier?

Sociale Medier har forbundet os digitalt som aldrig før og er længe blevet besunget, som det der kan skabe en verden, hvor alle kan komme til orde – store som små.

Det taler vi ikke så meget om længere. For når taletiden bruges til at sprede had, misinformation og opfordringer til vold, ligner det ikke længere en styrkelse af demokratiet. Tværtimod. De hurtige posts og lette delinger har nemlig fået en utilsigtet slagside.

I denne podcast taler journalist, Marie Høst, med Vincent Hendricks og Maia Kahlke Lorentzen om behovet for at bygge fartbump og laver rundkørsler på sociale medier.

Det friktionsløse fokus er en udfordring

Siden Mark Zuckerberg i 2011 erklærede krig mod friktionen og fjernede den lille pop-up boks ”Er du sikker på, at du vil poste dette?”, har vi gang på gang set, hvordan opfordringerne til et øjebliks eftertanke er forsvundet.

For det skal være nemt at engagere sig, poste og like på sociale medier.

Men hvilken indflydelse har det, når friktionen gradvist bliver minimeret på sociale medier?

”Vi har som mennesker en tendens til især at dele noget, der vækker følelser hos os. F.eks. en vrede, angst eller harme. Og hvad kan jeg gøre med den følelse, når jeg er online? Jeg kan dele, jeg kan like, jeg kan skrive noget hårdt. Det bliver vores umiddelbare reaktion, vi deler med hinanden, når kravet til refleksion forsvinder,” siger Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boble Studier.

Han mener derfor, at det kunne være en ide i aktivt at arbejde med friktionsstrategier for at dæmme op for det uønskede indhold – og minde os om, at eftertanke måske ikke er helt dumt alligevel.

En strategi, som han netop har afprøvet, var, at man på vilkårlige tidspunkter blev stillet tre spørgsmål om platformens fællesskabsregler, lige inden man ville poste noget. Kunne man besvare spørgsmålene, kunne man poste og dele med det samme. Hvis ikke skulle man lige tilbage og læse på lektien.

På den måde tvang men brugerne til at kende og reflektere over de sociale spilleregler, der gjaldt på netop den platform.

Fartbump kan få flere til at deltage i dialogen

Ytringerne på de sociale medier har stor betydning. En ny analyse viser, at 68% af alle danskere holder sig fra at deltage i debat på SoMe, fordi de synes, at tonen er for barsk.

”Det er langt hen ad vejen en minoritet, der lige nu debatterer på sociale medier. Og ofte er det mere en udveksling af vrede kommentarer end en reel informativ dialog. Her tror jeg helt klart, at der vil komme flere med i diskussionerne, hvis tonen var anderledes og ikke så effektbaseret,” udtaler Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i digital kultur, online had fællesskaber og digital chikane, og forfatter til bogen ‘Kan trold tæmmes”.

Udfordringen er, at mange algoritmer utilsigtet promoverer de posts, der vækker følelser, provokerer og polariserer, fordi de skaber engagement.

Den virkelighed har både medier og brugere taget til sig. Derfor har man også set en adfærdsform hen mod flere internettrolde, hvor man provokerer og får andre til at hidse sig op i kommentarsporet – bare for at kunne trænge igennem og ligge i toppen af feedet.

Skal man det til livs, er det ikke nok, at man bare beder onlineplatformene om at moderere indholdet. Man bliver også nødt til at indføre en bevidst friktion, der tvinger folk til at reflektere, inden de poster.

En måde kunne være at tvinge folk til at genlæse deres post, inden de lægger den på. Eller at beslutte, at man ikke må kommentere mere end en gang hvert minut, så man f.eks. mindsker muligheden for f.eks. spam og chikane.

Alt i alt kan det måske være en god ide at indføre lidt mere friktion, så man tvinges til bare at bruge fem sekunder på refleksion, inden man deler sine meninger.

Hør hele podcasten her. Du kan også besøge hele vores podcast-univers her på hjemmesiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.