IT-Branchen bliver en del af SIRI-Kommissionen 4.0

Natasha Friis Saxberg, direktør i IT-Branchen, bliver en del af den 16 mand store SIRI-kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi skal bruge AI til at skabe et godt samfund i Danmark.

IT-Branchen bliver en del af SIRI-Kommissionen 4.0

AI har sat digitaliseringen af vores samfund op i et højere gear. Det betyder rigtig mange fordele, men også nogle grundlæggende vigtige spørgsmål vi skal diskutere om, hvordan vi skal bruge kunstig intelligens i samfundet.

”Det er et stærkt hold, og i fællesskab skal vi nu fokusere på behovet for fremtidige kompetencer, identificering af danske styrkepositioner i spændet mellem Kina og Silicon Valley og de store etiske dilemmaer som digital optimering, overvågning, selvlærende maskiner og meget mere som følger med i kølvandet på AI,” udtaler Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA, som sidder for bordenden i SIRI-Kommissionen.

Danmark har global konkurrencefordel med AI

”Danmarks force er, at vi er et fantastisk agilt samfund. Vi kan faktisk få ting til at lade sig gøre, fordi der er så kort afstand fra top til bund. Det giver os gode muligheder for f.eks. at blive global pioner inden for velfærdsløsninger, og de muligheder skal vi udnytte. Vi har ikke samme midler som store nationer, men vi er et ubureaukratisk og ukorrupt samfund. Det giver os en global konkurrencefordel,” udtaler Natasha Friis Saxberg, direktør i IT-Branchen og nyt medlem af SIRI-Kommissionen til Berlingske Tidende.

Hun understreger samtidig, at vi har travlt, hvis ikke Danmark ikke for alvor skal køres over. Det er et globalt kapløb med Kina på den ene side, USA på den anden og lidt i midten EU, der prøver at bevare borgernes rettigheder.

”Vi skal sikre, at vi starter, så der ikke blot kigges på de alt for store linjer men reelt tages fat. F.eks. er 30 procent af al bytrafik biler, der leder efter parkeringspladser. Det skaber et stort problem med luftforurening. Ved at bruge trafikdata kan man optimere trafikken, minimere luftforureningen og spare tid. Vi skal begynde med lavrisikoprojekter, hvor det, der måtte gå galt, ikke rammer mennesker. Derved lærer vi til de lidt større skridt,” siger Natasha Friis Saxberg.

Du kan læse hele Berlingske interviewet med Natasha Friis Saxberg her.

En SIRI-Kommissionen AI-fokus

Kommissionens medlemmer mødes 4 gange årligt, hvor man vælger relevante emner, som man vil undersøge nærmere og derefter komme med anbefalinger til beslutningstagerne til, hvordan Danmark bør investere i og regulere AI på dette område.

Møderne er lukkede, men kommissionen vil være meget åben om diskussionerne og inddrage bredt, ligesom de vil prioritere at udbrede viden om AI så meget som muligt undervejs.

SIRI-Kommissionen 4.0 består af:

Den første SIRI-Kommission

Den første SIRI-Kommission med Ida Auken og Thomas Damkjær Petersen i spidsen stoppede som planlagt efter næsten fire års arbejde med rapporten ”Hvad skal vi med AI?”, der blev præsenteret på tre webinarer i juni 2020 om henholdsvis fremtidens brug for kompetencer, danske styrkepositioner og etik.

Fra 2016-2020 udgav SIRI-Kommissionen en lang række rapporter og film om temaerne transport, sundhedsteknologi, fintech, medier og demokrati og fødevarer samt etiske udfordringer og fremtidens kompetencebehov.

Dertil kom en række workshops og debatter på f.eks. Christiansborg, Folkemødet og Techfestivalen i København.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

  • Jeg har lige læst om Siri – kommissionen – det lyder spændende, hvor begreber som AI og etik udfoldes. Jeg så gerne, at kommissionen ser på to ting:
    1. Det enorme energiforbrug som AI, digitale varer, ydelser og lagring kræver … og overforbruger
    2. Det kæmpestore potentiale, som alle os mennesker kan præstere i forhold til, at vi som forbrugere kan ændre – både konkret (fx reducere strømforbrug og genbruge affald) og bevidsthedsmæssigt (fx forbrugsmønstre)

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *