Med Margrethe Vestager i spidsen er der på europæiske niveau netop kommet enighed om den omfattende Digital Services Act (DSA), der skal være med til at skabe et tryggere internet.
DSA opdaterer e-handelsdirektivet og indfører nye forpligtelser for bl.a. sociale medier, sætter ind mod ulovligt indhold, markedsføring mod børn og søger at skabe større transparens.
Samtidigt er den danske regering på vej med sin egen regulering af de sociale medier.
En svær men vigtig opgave
Det er helt forståeligt, at politikerne ønsker at beskytte demokratiet og skabe et tryggere internet. Men det er ikke en let opgave at styre og moderere millioner af brugeres daglige feed, posts og kommentarer.
Mængden af indhold, der hele tiden lægges op af brugerne selv, er ganske enkelt helt enorm. Alene på Facebook bliver der hvert minut uploaded over 240.000 billeder og sendt over 10 milliarder beskeder om dagen.
Samtidig er det langt fra nemt altid at afgøre, om noget er ulovligt – f.eks. mht. injurier, rettigheder til billeder og fake news.
Endeligt er det teknisk svært effektiv at fjerne indhold, der har været delt. Få ændringer betyder, at samme indhold rent teknisk kommer til at virke som nyt indhold og derfor ikke blive fanget i evt. filtre.
”Der er ingen tvivl om, at der på mange områder er brug for en fælles regulering på området. Men det er let at sige, at der skal styr på de sociale medier, men det er noget helt andet rent teknisk at gennemføre det. Så vi bliver også nødt til at være realistiske, når vi lovgiver på det her område,” siger Natasha Friis Saxberg.
Reguleringen kan have den modsatte demokratiske effekt
Med de store bøder og korte tidsfrister for at fjerne ulovligt indhold er IT-Branchen ligesom en række toneangivende eksperter nervøse for, at tech-selskaberne ender med at fjerne mere indhold end nødvendigt.
”Incitamentet til hellere at fjerne for meget end for lidt, bliver pludseligt meget stor. Vi risikerer, at det der er kontroversielt eller provokerende og har kant, bliver fjernet. Men dermed også at vi fjerner det, der er med til at rykke den demokratiske debat,” fortæller Natasha Friis Saxberg.
Så det er en svær balancegang, der nu skal rammes for at gøre internettet og de sociale medier til et tryggere og bedre sted – uden samtidigt at skade ytrings- og informationsfriheden.
Netop derfor er det vigtigt, at vi gør det i fælles front – og ikke laver en enkeltstående dansk regulering.
Danske enegang er uklogt
Derfor har IT-Branchen, Dansk Erhverv og Dansk Industri netop sendt et fælles brev til folketinget ordførere, hvor de udtrykker deres bekymring.
De tre brancheforeninger mener, det er uklogt, at vi går danske engang netop som vi står overfor introduktionen af de fælleseuropæiske regler.
Nationale særregler er en barriere for det digitale indre marked og risikerer at være i uoverensstemmelse med EU-retten. Det har vi senest set med den danske telelogning, som blot en uge efter dens vedtagelse blev kendt ulovlig af EU.
De tre erhvervsorganisationer er også stærkt kritiske overfor, at det rent danske lovforslag skal træde i kraft allerede i sommeren 2022. Det giver de berørte virksomheder ganske få uger til at leve op til en lang række krav til rapportering og nye processer som forslaget indebærer.
Helt grundlæggende bør man spørge, hvorfor det er nødvendigt at vedtage en national dansk regulering netop som der er vedtaget fælles europæiske reger om præcis det samme?