IT-Branchen arbejder hver dag for at sikre, at teknologien udnyttes optimalt til at skabe vækst. Det er til gavn for samfundet og for vores branche. Vi har særligt fokus på 6 prioriterede mærkesager:

Sikring af fremtidens kompetencer
Mangel på kompetent arbejdskraft er den primære barriere for vækst i it-branchen. Der er brug for, at flere unge får interesse for at være kreative og skabende med it, og for et bedre match mellem uddannelser og branchens behov.

Et løft i it-sikkerheden
Der er brug for et løft af it-sikkerheden parallelt med den øgede digitalisering af erhvervslivet og det offentlige. Målet er et generelt løft, men eksekveret ud fra en devise om, at alle skal have rette sikkerhed men ikke samme sikkerhed.

Offentligdigitalisering i tæt samspil med it-branchen
Offentlig digitalisering er vejen til forsat at modernisere og effektivisere den offentlige sektor. Digitaliseringen bør ske med bedre øje for, at der samtidigt skabes lettelser og serviceforbedringer hos virksomheder og borgere.

Digitalisering af erhvervslivet
Danske virksomheder udnytter langt fra teknologiens potentiale for nye forretningsmodeller, digital understøttelse af arbejdsgange og processer og brug af data. Især danske SMV’er halter bagud. Det er skidt for den enkelte forretnings bundlinje og for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Internationalisering
Væksten i branchen skal i høj grad drives af en øget internationalisering. Den danske it-branche ligger, for så vidt angår internationalisering, bagud i forhold til de lande vi normalt sammenligner os med, fx Sverige og Holland.

Rammevilkår for en it-branche i vækst
Der er brug for rammevilkår, der skaber grundlag for iværksætteri, vækst i it-branchen og tiltrækning af udenlandske investeringer. En stærk og dynamisk it-branche i Danmark vil bidrage til samfundsøkonomien med innovation, vækst og attraktive arbejdspladser.

Her er det lynhurtige overblik over vores mærkesager (som .pdf)

Her er en oversigt over ITBs aktuelle udvalg.