Skal du med i cyberkrigssimulator?

Få en dag i Cybersimulatoren som er bygget op omkring liveopdateringer af cybertrusselsbilledet og centrale udviklingstendenser, animationer af cyberangreb på IT- og datainfrastruktur samt simulation af et angreb fra en hackergruppe på en konkret virksomhed, som deltagerne er i bestyrelsen for.

Forståelsen for cybersikkerheden er voksende på Christiansborg

Dato & tidspunkt

Lokation

Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer

Truslen fra cyberangreb
Cyberkriminalitet er i dag på størrelse med verdens største industrier, og senest har Ruslands krig i Ukraine øget trusselsbilledet mod den vestlige verdens virksomheder. Virksomheder i stort set alle sektorer er dagligt udsat for cyberangreb – og det i et trusselsbillede, der ændres og forfines hver eneste dag.

Center for Cybersikkerhed vurderer, at trusselsniveauet mod stort set alle sektorer er meget højt i forhold til cyberkriminalitet og for mange brancher også høj i forhold til cyberspionage. Trusselsniveauet for cyberaktivisme er netop hævet fra middel til højt, hvilke sætter nye perspektiver for behov for beskyttelse og parathed.

Det synes således ikke længere at være et spørgsmål, om man bliver ramt af et cyberangreb, men hvornår angrebene bliver til en reel cyberhændelse for det enkelte selskab.

Danske virksomheder har både som selvstændige virksomheder men også som deltagere i økosystemerne omkring alle danske virksomheder en stor rolle i at sikre et højt niveau af forståelse for og fokus på de mange aspekter omkring cybersikkerhed, modstandskraft og IT/cybergovernance.

Kort sagt er der i alle danske virksomheder mere end nogensinde før brug for en ledelsesforankret strategi inden for cybersikkerhed og ligeledes en generel forståelse af, hvordan cyberrisici skal italesættes og styres – såvel teknisk, operationelt, organisatorisk og kulturelt som økonomisk og juridisk.

Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer
Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer har for nyligt lanceret missionen om årligt at uddanne ledelsesmedlemmer og derved bidrage til, at danske virksomheder og landet som helhed er bedst muligt rustet til at imødegå den øgede cyberrisiko og styrke konkurrenceevnen med digitale strategier og initiativer.

En specielt designet cybersimulator er blevet udviklet som et stort led af træningscenterets program, som er blevet etableret i tæt samarbejde med CBS og Erhvervslivet samt med økonomisk støtte fra Industriens Fond. Undervisningen er akademisk forankret og er desuden baseret på viden fra bestyrelseslokalerne, virksomhedernes cyberenheder og cybersikkerhedsindustrien.

En undervisningsdag i Cybersimulatoren er bygget op omkring liveopdateringer af cybertrusselsbilledet og centrale udviklingstendenser, animationer af cyberangreb på IT- og datainfrastruktur samt simulation af et angreb fra en hackergruppe på en konkret virksomhed, som deltagerne er i bestyrelsen for.

Ambitionen er at cyberkompetencer vil spredes som ringe i vandet, og derved yde et væsentligt bidrag til, at cybersikkerhed bliver en konkurrencefordel for danske virksomheder og Danmark som helhed.

22. maj 2024, kl. 09.00 – 15.00
Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer
Howitzvej 60, 6. sal, 2000 Frederiksberg

Den 22/05-2024 tilbydes uddannelsesdagen til en nedsat pris på 1250 kr. plus moms til alle medlemmer af IT-Branchen.

Vi fakturerer den nedsatte pris, hvis du skriver koden ITBC25 i parentes efter dit firmanavn ved tilmelding.


Praktisk information
Under uddannelsesdagen vil der blive undervist i følgende:

  • Det overordnede trusselsbillede for danske virksomheder
  • Den typiske virksomheds IT-infrastruktur og deres sårbarheder
  • Hvad cybersikkerhedsstrategi- og politik indeholder
  • Hvordan du udformer en cybersikkerhedsstrategi
  • Hvordan du inkluderer cybersikkerhed i virksomhedens forretning- og produktudvikling
  • Forstå vigtigheden af at teste, øve og justere politikker og planer på tværs af organisationen
  • At lære den nye NIS2 lovgivning at kende
  • Hvad bestyrelsens rolle og ansvar er ved et eventuelt angreb

Du vil i løbet af dagen stifte bekendtskab med simulatoren, samarbejde med andre bestyrelsesmedlemmer og ledere og få konkret viden og værktøjer til hvordan du passer på virksomheden og dens medarbejdere. Du vil blive undervist i lyse lokaler på Frederiksberg, hvor du kan spejde over flere af CBS’ hovedbygninger. Der vil i øvrigt være forplejning på dagen.