Kampen om dygtige it-folk er som bekendt intens, men hvordan tiltrækker og fastholder man dem?

Tirsdag den 9. april 2019, kl. 08.30 – 11.30
Skelbækgade 2, 1717 København

Læs mere og tilmeld dig her


Mange virksomheder i den danske it-branche står ofte overfor udfordringer, når det kommer til at finde de rette kandidater og derefter at fastholde dem. Dette bunder i, at man i it-branchen oplever en kompetencekløft, og at der simpelthen ikke er nok uddannede til at matche efterspørgslen hos virksomhederne. Med denne ujævne fordeling mellem udbud og efterspørgsel, betyder det derfor også, at det for mange virksomheder kan være svært at fastholde de ansatte. 

Netop udfordringerne ved dette, ønsker IT-Branchen at belyse, og vi inviterer derfor til en formiddag med spændende oplæg fra virksomheder som arbejder med rekruttering og fastholdelse. Oplægsholderne vil give deres bud på hvordan de arbejder med problemstillingen, og deler ud af deres viden herom.   

Deltag og hør:

  • Steffen Kjøller Houlind, chefkonsulent og advokat i Dansk Erhverv, som vil præsentere de forhold man som virksomhedsleder eller HR-chef skal være opmærksom på, i forhold til rekruttering og fastholdelse.
     
  • Torben Tronborg Beck, salgsdirektør i IT-jobbank, der vil give dig konkrete råd til, hvordan du kan arbejde med jeres virksomhedskultur og målrette tiltag, så I rammer plet og tiltrækker de it-folk, I skal bruge for fortsat at være en attraktiv arbejdsplads for it-professionelle.
     
  • Mathias Linnemann, direktør i Worksome der vil fortælle om deres tilgang til rekruttering. Worksome er en digital platform, man som virksomhed kan bruge, til at finde det bedste match mellem freelance konsulent og det specifikke job man som virksomhed søger udført.
     
  • Magnus Stawicki Blak, direktør i Duuoo, som er et ledelsesværktøj man som virksomhed kan bruge, til at coache sine medarbejdere til at performe og udvikle sig bedst muligt, gennem kontinuerlig feedback. Duuoo vil fortælle hvordan man som virksomhed kan benytte sig af deres værktøjer, til netop at fastholde ansatte og sikre deres fortsatte udvikling.