GDPR i praksis: Databehandling, aftaler og risikovurderinger

Få indsigt i GDPR, databehandleraftaler, underdatabehandlere og risikovurderinger – og del erfaringer med eksperter.

Dato & tidspunkt

Lokation

IT-Branchen, Langebrogade 3D, 3. sal, 1411 København K

Mange medlemmer arbejder dagligt med GDPR og kender helt sikkert til diskussioner med kunder, hvorvidt man nu er databehandler eller ej. Dette event sætter fokus på netop denne problemstilling og giver deltagerne mulighed for at udveksle erfaringer samt få faglige input fra erfarne specialister.

Derudover vil vi dykke ned i, hvordan brugen af underdatabehandlere bør håndteres korrekt i databehandleraftaler, og hvordan virksomheder bedst muligt kan assistere deres kunder med risikovurderinger og konsekvensanalyser.

Program

09:00: Hvornår er jeg databehandler?
v. Advokat & Erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen

09:45: Kort Pause

10:00: Databehandleraftaler & oversigt over underdatabehandlereHvordan håndteres dette?
v. Certificeret IT-advokat Tim Krarup Nielsen

10:30: Kort Pause

10:45: Risikovurderinger og Konsekvensanalyser- Hvordan laver man dem?
v. Advokat Emma Helt

12:00: Afrunding

Tirsdag den 8. april, kl. 09.00 – 12.00.
IT-Branchen, Langebrogade 3D, 3 sal, 1411 København K

Arrangementet henvender sig til alle, der arbejder med GDPR i praksis, og som ønsker en dybere forståelse af reglerne samt konkrete redskaber til håndtering af databehandleraftaler og risikovurderinger.

Det er gratis at deltage, tilmelding er påkrævet.

Oplægsholdere:

Emma Helt, Advokat, DAHL
Emma Helt specialiserer sig i rådgivning inden for databeskyttelsesret og IT-ret. Emma rådgiver inden for alle aspekter af databeskyttelsesretten og har desuden stor erfaring med teknologi- og IT-retlige forhold. Med sin rådgivning hjælper hun små som store virksomheder med deres interne og eksterne overholdelse af reglerne. Hun har også erfaring med bl.a. at gennemføre compliance-projekter og forhandle databeskyttelsesretlige aftaler – særligt for IT-virksomheder.

Sven Petersen, Advokat og Erhvervsjuridisk fagchef, Dansk Erhverv
Sven Petersen er erfaren advokat med solid erfaring som erhvervsjurist inden for den politiske organisationsbranche. Stærk juridisk profil med ekspertise inden for international ret, GDPR, konkurrenceret samt distributions- og licensaftaler.

Tim Krarup Nielsen, Certificeret it-advokat, DAHL
Tim Krarup Nielsen er certificeret IT-advokat og arbejder primært med teknologi- og IT-retlige forhold, som f.eks. IT-anskaffelser, outsourcing og managed services, partneraftaler, licensforhold og konfliktløsning. Derudover arbejder han med persondataretlige forhold af enhver art. Tim har desuden en personlig forkærlighed for iværksættermiljøet, som gør, at han jævnligt rådgiver opstartsvirksomheder.