Bond, biler og bio. Skal du med?

IT-Branchen inviterer dig og en kollega til den ultimative actiondag med James Bond, fede biler, våben og efterfølgende biograftur.

Bond event 007

For at fejre premieren på 007: No Time To Die holder IT-Branchen et James Bond inspireret event, der afsluttes med, at vi skal se filmen. Eventen afholdes torsdag den 2. april 2020, kl. 14.30 – 21.00. Og du og en af dine kollegaer er inviteret – tilmeld dig gratis her.

“You don’t run over dead bodies in an Aston Martin”
Vi starter dagen hos Aston Martin, der med deres DB5 fra 1964, er blevet et sandt stilikon for James Bond-universet. Hvem husker ikke bilens maskingeværer og katapultsæde fra Goldfinger?

Bilbranchen har dog ændret sig siden 1964 og ikke mindst i de seneste år, er det gået hurtigt med transformationen. Og det vil Aston Martin fortælle lidt om – naturligvis også koblet op på deres lange historie med James Bond.

Du vil også have mulighed for at se på både nye biler og gamle kendinger – bl.a. den velkendte Aston Martin DB5.  

“Now there’s a name to die for”
Ingen James Bond uden våben. Og her har vi taget fat i den danske startup CPH Industries, der med deres opfindelse er ved at forandre filmindustriens indkøb af våben.

CPH Industries vil fortælle om rejsen fra dansk startup til Hollywood-succes, og har desuden lovet, at de vil tage et udvalg af deres våben med, så du kan få stillet din adrenalin trang.

“A martini. Shaken, not stirred”
Når oplæggene er færdige, afslutter vi dagen på ægte Bond-maner. Vi inviterer dig til premiere på den nyeste 007-film: No Time To Die hos Big Bio i Nordhavn, hvor der også vil blive budt på popcorn og drikke.

Da der er et stykke vej fra Aston Martin i Svanemøllen til Big Bio i Nordhavn, har vi arrangeret, at der kommer en bus og henter os, så vi sammen kan få den optimale oplevelse uden afbrydelser.

Tilmeld dig her
Torsdag den 2. april 2020, kl. 14.30 – 21.00

Afholdes hos Aston Martin, Strandvejen 6, 2100 København Ø

Det er gratis for alle medlemmer at deltage, men tilmelding er påkrævet

Hvis du vil være med til en vaskeægte actiondag, skal du være hurtig, vi har nemlig kun et begrænset antal pladser ledige. Ingen krav om smoking