Netværk - er det ikke bare for folk med for lidt at lave?

Noget af det, vi er rigtig stolte af i IT-Branchen, er værdien af vores netværk. Grundstammen er alle de topfolk fra små og store danske og internationale it-virksomheder, som er medlem af ITB.

Det betyder:

  • At man på gå-hjem-møder, ved årsmøde-middagen og på Hesselet topleder-konferencen har en unik mulighed for på uformel vis at få nye forretningskontakter, også der hvor man ellers ville have vanskeligt ved at få et møde
  • At man hurtigt og uformelt kan få et overblik over, hvem der laver hvad i it-branchen, hvordan de arbejder, og hvor godt de klarer sig. Det styrker dine muligheder for at finde den rigtige partner, den rigtige salgskanal, den rigtige underleverandør m.v.
  • At man gennem netværket kan få adgang til vigtige, nye samarbejdspartnere på politisk niveau og hos udvalgte kundesegmenter
  • Netværket rummer også mange personlige gevinster: Man opbygger relationer, der gør det langt nemmere at ringe og få et godt råd hos en direktørkollega, og skulle man en dag få brug for et nyt job, ja så er netværket også vigtigt
  • Endelig er sekretariatet i sig selv en "netværks-generator". Vi kender utrolig mange branche-folk, og vil ofte kunne give dig et godt råd om, hvem du skal snakke med. Og skulle det endelig være svært at få døren lukket op, kan vi også hjælpe med det. Brug ITB til at "sparke døre ind"

Kontakt Bjørn Borre, sekretariatschef i IT-Branchen, hvis du vil vide, hvordan vi kan være med til at udbygge dit netværk. bjb@itb.dk, 27 52 25 24.