Din stemme gør en forskel! Sig nej til masseovervågning
Et nyt lovforslag om omfattende registrering af alle danskeres digitale fodspor er på vej.
 
Et lovforslag som IT-Branchen sammen med 24 andre organisationer har bedt ministeren om at droppe, da det at logge alle danskeres private færden på internettet er et enormt indgreb i den personlige frihed, og som desuden slet ikke vil have den ønskede effekt, da kriminelle med simple værktøjer nemt kan komme uden om det.

Nu beder vi alle danskere støtte op om et nej til sessionslogning.

Og din stemme har faktisk betydning. Flere politikere er stadig i tvivl, og derfor er der pt ikke flertal for lovforslaget.

Det betyder også, at du som vælger og individ stadig har mulighed for at påvirke politikerne og måske være med til at stoppe lovforslaget.

Skriv under på protesten, og husk at opfordre dit netværk, dine kolleger og venner til at gøre det samme.