Leverandørstyring bliver en disciplin, som i højere og højere grad blivere vigtig for at få det bedste ud af samarbejdet med offshoreleverandører. Ofte vil  aftaler og partnerskaber være langvarige, selvom tendensen er, at aftaler bliver kortere, mere fleksible og mindre. Til gengæld bliver erfaringer med at samarbejde vigtigere og vigtigere, og det kræver en større modenhed i hvordan man styrer relationerne til de vigtigste leverandører. Erfaringsmæssigt skal leverandørstyring modnes på følgende områder:

Strategi, organisation og kultur

  • Der bør udarbejdes en strategi for leverandørstyring i forhold til outsourcing strategien
  • Der bør etableres roller og ansvar for leverandørstyring
  • Det bør vurderes hvordan virksomhedens kultur bliver berørt af outsourcing, og hvordan man kan imødegå uhensigtsmæssige reaktioner

Kontrakstyring

  • Kontrakter og aftaler bør gå fra at være døde dokument til at være levende og opdaterede retningslinier for det praktiske, taktiske og strategiske samarbejde med de vigtigste leverandører. Det vil normalt kræve uddannelse af kontraktfolk til egentlige leverandøransvarlige, og automatisering af de ofte meget omfangsrige kontraktdokumenter

Styring af leverancer

  • Service Levels skal måles og rapporteres, og have direkte sammenhæng med kontrakter, aftaler og fakturering
  • Øvrige forpligtelser på begge sider skal være transparente, have oprindelse i kontrakter og aftaler, og have ejere som tager ansvar for at opfylde forpligtelser til tiden
  • Kundetilfredshed skal være en integreret del af måling og opfyldelse

Financial styring af kontrakter

  • Kontraktens finansielle instrumenter skal implementeres i organisationen og i de anvendte værktøjer, herunder fakturakontrol, kontrol af eventuelle penalties/earnbacks etc. Dette kan ofte være en meget kompleks sag, og vil kræve en del automatisering. 
  • Over tid skal kontraktens værdi måles og følges op. Her kan eventuelt anvendes ”Benefit Cards” til at identificere, måle og følge op på de forventede fordele ved at offshore et område. 

Risikostyring

  • Der bør etableres en risikoplan, som skal følges op
  • For store risici med høj sandsynlighed, skal der etableres mitigeringsaktiviteter
  • Auditeringer, benchmarking certificeringer skal identificeres, varsles, budgetteres og planlægges

Relationsstyring

  • Strategiske møder og aktiviteter
  • Styregruppemøder, agendapunkter, eskaleringsprocedurer for samarbejdsområder
  • Procedurer for relationen – etablering af aktiviteter, etablering af problemlog, definition af beslutningsdygtighed, godkendelsesprocedurer
  • Roller og ansvar for relationens strategiske, taktiske og operationelle niveauer.

        

Du er her