Coding Class er kreativitet med IT. IT-Branchen har sammen med en række medlemsvirksomheder, kommuner og Coding Pirates skabt Coding Class, hvor primært et antal sjetteklasser vil få it som fag i skolen.

Pilotprojektet løber over et år, hvor vi vil i første omgang tilbyder en række klasseforløb til hovedsageligt 5. klasser i København og Vejle.

Målet med Coding Class er først og fremmest at få børn til at tænde på it og teknologi, så de får en bedre forståelse for den verden, der omgiver dem nu og i fremtiden.

Coding Class skal også gerne være med til at sætte it-undervisning på dagsordenen hos politikerne, så vi kan få it indført som en fast del af folkeskolens pensum.

IT-Branchen er gået sammen med en række medlemsvirksomheder, Københavns Kommune, Vejle Kommune, Styrelsen for IT- og Læring og Coding Pirates for at få vores vision til at blive til virkelighed.

Sådan fungerer samarbejdet
Coding Pirates er en frivillig forening, der allerede tilbyder over 1.000 børn kodning som fritidsaktivitet, og som har så stor succes, at de lige nu har omkring 2.000 på venteliste.

En række af IT-Branchens medlemmer deler sammen med Coding Pirates visionen om, at vi skal tænde flere børn og unge på teknologi. Derfor er de gået ind i projektet og har støttet det økonomisk, så man har kunnet frikøbe en række undervisere fra Coding Pirates og investere i det nødvendige undervisningsmateriale og udstyr.

Selve forløbet udvikles i tæt samarbejde med STIL, Styrelsen for IT- og Læring samt Coding Pirates. De involverede kommuner og skoler skal fungere som frontløbere for initiativer, og skal udover at koordinere, hvilke klasser der kan deltage også stille lærerressourcer til rådighed, så vi sikrer, at forløbet bliver understøttet i den daglige undervisning.

Der er tale om 15 klasseforløb, der strækker sig over nogle uger, og hvor det i København bl.a. bliver tilbudt som valgfag. Samtidig opretter man et netværk for lærere, så de løbende kan dele deres erfaringer og læringsforløb med hinanden ligesom man håber at kunne finansiere et PHD-projekt, der skal være med til at undersøge og dokumentere forløbet, så man også fremadrettet kan forbedre Coding Class.

Eleverne vil i forløbet gennem et selvvalgt tema blive introduceret til både algebraisk og abstrakt tænkning, logisk opbygning og problemløsning samt decideret kodning. Til slut vil de komme på virksomhedsbesøg for at se, hvordan man arbejdet med it i hverdagen.

Hvad er kodning?
Når de fleste hører ordet kodning, falder tankerne hurtigt på unge mennesker der sidder til langt ud på natten og skriver et (for de fleste) uforståeligt sprog, der i sidste ende skal kunne få et computerprogram til at vise et eller andet på skærmen.

Men ligesom det at kunne alfabetet og skrive de 120 vigtigste danske ord ikke er den eneste målsætning i dansk, så er det at kunne et kodesprog langtfra det eneste mål med faget kodning.

Kodning handler i høj grad om at forstå verden omkring os fra et nyt perspektiv. At forstå hvordan teknologien virker og påvirker os – og hvordan vi kan påvirke og ændre teknologien til at skabe helt nye løsninger.

Måske lyder ord som algoritmisk tænkning, struktureret problemnedbrydning og mønstergenkendelse en lille smule abstrakt og helt sikkert dødkedeligt. Men det er faktisk evner næsten alle mennesker bruger dagligt, og som allerede bruges i mange fag i folkeskolen.

Algoritmisk tænkning i folkeskolen

  • Billedkunst. Vil børnene male et landskab, skal de først definere de enkelte dele af landskabet, og derefter male delene hver for sig og i en bestemt rækkefølge, så tingene ikke smøres sammen
  • Madkundskab. Skal de lave en opskrift på en kage, laver de en step-by-step instruktion (algoritme) for at nå til det ønskede resultat

Problemnedbrydning i praksis

  • Natur & teknik. Når man deler en plante op i mindre dele og forstå deres funktion
  • Geografi. Nedbrydning af et Danmarkskort i mindre landområder eller topografi
  • Klassetur. Planlægning af selve rejsen, aktiviteter når man er der, brev til forældre, etc.

Mønstergenkendelse i dagligdagen

  • Musik. Når eleverne skal genkende rytmer og gentagne melodier
  • Dansk. Genkende regler for stavning samt deres undtagelser

Ligesom man bruger sine kundskaber fra dansk og matematik i alle mulige sammenhænge, så bruger man også det at kunne tænke struktureret og logisk (som en computer) i næsten alle fag i dag. Men i en digital virkelighed, er det ikke nok.

Kodning som selvstændigt fag
Ved at indføre kodning som et selvstændigt fag, er vi med til at udvikle børns evne til at analysere og skabe de rigtige løsningsstrategier til både små og komplekse problemer.

At mangle en grundlæggende forståelse for det digitale fundament, vores fremtidige samfund bygges på, er et problem ikke bare for vores børn men for Danmark som helhed. Som samfund taber vi nemlig, hvis vi ikke lykkedes med mere end blot at skabe dygtige og konstante brugere af fremtidens løsninger.

Vi skal lære de nye generationer at være problemløsende, skabende og innovative med teknologi. Derfor har vi brug for et kreativt og skabende it-fag i folkeskolen. Derfor har vi brug for at få kodning på skoleskemaet.

Kodning er allerede på skoleskemaet i Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Irland, Italien, Litauen, Polen, Portugal og England. Og syv andre europæiske lande planlægger at gøre det. Så hvad venter vi på?

Her kan læse mere om Computational Thinking:
Center for Computational Thinking, Carnegie Mellon
Wikipedia om Computational Thinking

 

Coding Class Hvem er med  | Bliv partner | Konceptet | Netværket

 

 

Du er her