Få inspiration til din bæredygtige business case hos IT-Branchen

Vi samler viden og erfaringer fra vores branche til dig.

Få gode råd til at gøre bæredygtighed til en god forretning.

Få succes med bæredygtig business case i din forretning. Alle skal ombord i den bæredygtige forandring af vores samfund og derfor sætter vi som branche fokus på business casen og teknologi som et uundværligt værktøj til at få succes.

Vi er i en unik verdensituation, som betyder at vi kan spore vores handlinger mod klima, miljø og vores medmennesker som aldrig før. Det forpligter at være den branche, der forstår algoritmer og data, som et værktøj til at skabe positiv forandring på alle niveauer i vores samfund.

Hvad vinder du ved at tilbyde mere bæredygtige produkter, klimaløsninger eller mere ansvarlige services? Verdensmål?

Hos IT-Branchen er vi optaget af at den bæredygtige business case skal gå op. Det gælder både de langsigtede bæredygtige gevinster og de kortsigtede. Bæredygtige gevinster kan være øget indtjening eller penge sparet gennem optimering af produkter, services eller miljøaftryk.

Vi har samlet nogle gode råd til dig der designer jeres bæredygtige business case:

  1. Hvor er business case tallene som de andre bruger?
  2. Hvordan forklarer man bæredygtig business case til ledelsen?
  3. Hvem kan jeg lade mig inspirere af?
  4. Hvordan pitcher jeg bæredygtighed til kunder, kollegaer eller samarbejdspartnere?
  5. Hvad er best practice, når man er en digital virksomhed?

Deltag i næste event om den bæredygtige business case i efteråret ved at sende en mail til sne@itb.dk og få info som en af de første.

Case: Læs hvordan Mover arbejder med bæredygtig mobilitet

1. Hvor er business case tallene som de andre bruger?

Find dem der hvor de andre skriver om deres bæredygtige business case. Det kan være i slides til konferencer om bæredygtighed, i CSR rapporter fra større danske virksomheder eller i artikler fra konsulenter og medier som er dedikeret til at fremme den bæredygtige agenda. Eks. Verdens bedste nyheder og CSR.dk. Det kan også være i rapporter fra myndigheder eller Danmarks Statistik som også har fokus på verdensmål afrapportering.

Ole Kjerkegaard Nielsen fra 3B Impact, giver her sine bud på, hvordan du kan komme igang med bæredygtighed.

2. Hvordan forklarer man bæredygtig business case til ledelsen?

Kortlæg de forretningsmæssige mål for virksomheden og sammenhold dem med mulige indtjeninger eller besparelser gennem nye bæredygtige services, produkter eller optimering af eksisterende arbejdsgange. Hvis din kerneforretning går ud på at levere eksempelvis energioptimering, vil verdensmålenes beskrivelse af behovet for energioptimering oplagt være en del af jeres strategiske materiale.

Eksempel: INOVA Energy arbejder blandt andet med verdensmål nr. 9, som blandt andet går ud på at fremme energieffektive løsninger til at understøtte den teknologiske udvikling. Det gør vi ved at synliggøre differencen i energiforbruget og CO2 udledningen på det tekniske udstyr der ønskes udskiftet analyseret op i mod det/de løsninger der påtænkes indkøbt til erstatning. Vores analyser omhandler IT, ventilation, klimaanlæg, trykluft og belysning, medico teknisk udstyr samt bygninger. Læs mere om INOVA Energys arbejde med verdensmål.

Eksempel: 3 Step IT‘s tilgang til bæredygtighed har cirkulær økonomi i fokus og arbejder derfor fokuseret med verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Som eksperter i genanvendelse af IT-udstyr sørger de for, at returnerede enheder erstatter fremstillingen af et nyt produkt. Løsningen sikrer, at 3 Step IT kan bidrage til at reducere det samlede CO2-udslip pr. år. Læs mere om 3 Step ITs arbejde med bæredygtighed her.

Eksempel: Techsave arbejder bl.a. med verdensmål nr. 12:6 for at reducere affaldsmængden ved at rense væskeskadet elektronik i Techsave rensemaskinen. Det betyder at elektronik der tidligere skulle repareres i stort omfang eller udskiftes, nu kan gå retur til forbrugeren. Ved fx at ”redde” en laptop spares miljøet for ca. 380 kg. CO2, samt flere kritiske råmaterialer. Techsave er også med til at skabe lokale arbejdspladser hos sine partnere, da reparationsprocenten stiger betragteligt, hvilket giver mere lønarbejde. Læs mere om Techsave og miljøet her

Eksempel: Zibra Group arbejder blandt andet med verdensmål nr. 4, gennem skoleprojekter i Nepal og Kenya, hvor medarbejdere og Zibra selskaberne sammen indsamler midler til etableringen af computerlokaler. Zibra Group har derudover indgået et samarbejde med NGUVU, der skal sikre, at de kvindelige kaffebønder i Meru, Kenya, bliver klædt på gennem undervisning til at håndtere forandringerne i klimaet. I Danmark har Zibra Group særligt samarbejde med Kids Island, som skaber et uformelt kreativ akademi med fokus på nysgerrighed og verdensmålene. Læs mere om Zibra’s indsats

Kunderne kræver det

Det bliver mere om mere udbredt at indkøbere af digitale produkter eller services stiller krav til it-virksomheders bæredygtighed. Hvis du ikke har mødt dem i din virksomhed endnu kan du nok finde dem hos en kollega i branchen. IT-Branchen anbefaler at både offentlige og private indkøbere benytter indkøb som driver af den bæredygtige omstilling af vores samfund. Det er en generel tendens. Læs IT-Branchens 5 anbefalinger til bæredygtig indkøb.

3. Hvem kan jeg lade mig inspirere af?

Kig ikke kun i din egen branche, men også på hvilke forretningsmodeller der ligner din egen. IT-Branchen samler på gode cases og eksempler fra en række brancher som vores medlemmer leverer løsninger til. Kig også på klassiske innovationsprojekter og benyt værktøjer som Business Model Canvas.

Du kan eksempelvis finde inspiration hos Peter Hecht, DXC Technologies og Jens Almborg, Acto, som her giver hver deres bud på, hvordan du kan arbejde med bæredygtighed.

Læs også gode råd og cases samlet af Erhvervshus Hovedstaden

Læs cases og gode råd fra Erhvervshus Hovedstaden, eksperter og virksomheder, som har arbejdet med grønne forretningsmodeller som accelerator for mere forretning. Rapporten indeholder gode råd fra blandt andre: Refurb, Farmbackup og LetsGo.

4. Hvordan pitcher jeg bæredygtighed til kunder, kollegaer eller samarbejdspartnere?

Sørg for at have business casen på plads og accepter, at dine kunder, kollegaer og samarbejdspartnere måske ikke er lige så langt som dig i forståelsen af, hvordan den bæredygtige business case går op. Deltag i netværksmøder og test hele tiden din præsentationsteknik.

Eksempel: Atea arbejder dedikeret med verdensmålene både i Danmark og globalt. IT-leverandøren har forpligtet sig til at opnå målbare bæredygtige resultater og har igennem et kortlægningsforløb og løbende erfaringer identificeret 6 verdensmål, der matcher deres strategiske bæredygtighedsagenda. Læs Ateas seneste CSR rapport

5. Hvad er best practice, når man er en digital virksomhed?

Teknologi muliggør bæredygtighed i helt anden skala end vi tidligere har set. Hvis du skal sætte en finger på hvad der virker er det at have en høj grad af digitalisering i virksomheden.

Hvis du skal bruge tal på det bæredygtige potentiale kan du eksempelvis besøge Udenrigsministeriets rapport her: Verdensmål og forretningsmodeller, Udenrigsministeriet)

Derudover kan du lade dig inspirere af andre og bruge de samme tal. Gå altid efter valide kilder som World Economic Forum, danske og europæiske myndigheder m.fl. Vær kritisk og brug tallene som de er tiltænkt. Du kan også benytte Danmarks Statistik som hjælper Regeringen med at dele data som er relevant for DKs opfyldelse af Verdensmålene.

Alle kan finde et realistisk sted at starte den bæredygtige rejse

Bæredygtighed kan være jeres en del af jeres DNA, eller en del af jeres internationaliseringsstrategi, vækststrategi eller måske jeres rekrutterringsstrategi. Det er som med alt andet godt at starte et sted og få nogle kilometer i benene inden i satser hele butikken på en ny retning. Husk at få gang i jeres bæredygtige business case fra start, da jeres tid er dyrbar og bæredygtig omstilling for de fleste virksomheder kræver nye arbejdsgange og nye markedsdynamikker.

Eksempler: Fra IT-Branchens arbejde med bæredygtighed: IT-Branchen arbejder blandt andet med Verdensmål nr. 17, som går ud på at skabe partnerskaber for handling. Det gør vi gennem vores politiske arbejde, gennem vores udvalg, som beskæftiger sig med forskellige faglige problemstillinger lokalt og globalt. Sammen med myndigheder, politikere, og medlemmer driver vi handling på de verdensmål der giver mening for vores branche. Verdensmål nr. 4: IT-Branchens indsat for at sætte teknologiforståelse på skoleskemaet, hvor en række medlemmer af IT-Branchen igangsatte projekt Coding Class som i dag har haft mere end 7000 skoleelever igennem forløbet. Verdensmål nr. 5:Når vores medlemmer sammen opfordrer og støtter kvindelige ledere i IT gennem fokus på diversitet og flere uddannelsespladser på STEM.

Hvis du har brug for mere viden