Skal du i gang med at eksportere? Og har du brug for hjælp til at tage de første skridt på det nye marked?

Hjælp til eksport gennem Dansk Erhverv og AHK

Du har også mulighed for at få eksportrådgivning og hjælp til salg i nye markeder med rabat gennem jeres IT-Branchen og Dansk Erhvervs medlemskab. Dansk Erhverv har nemlig indgået en samarbejdsaftale med det tyske udenrigshandelskammer, AHK. Aftalen betyder, at danske virksomheder får adgang til rådgivning og lokalviden gennem AHKs kontorer verden over.

De 90 lande, hvor AHK er tilstede, fordeler sig på 20 lande i Nord- og Sydamerika, 10 lande i Mellemøsten og Nordafrika, 7 lande i Afrika sub-Sahara og 17 i Asien. Mest omfangsrig er tilstedeværelsen i Europa, hvor AHK er repræsenteret i 36 lande i både Nord-, Central og Østeuropa.

Kontakt Dansk Erhverv for at få hjælp til første skridt

Dansk Erhverv tilbyder en indledningsvis snak for at drøfte jeres behov og sammen beslutte hvad næste skridt bør være. Hvis I herefter ønsker at gøre brug af samarbejdet med AHK, så hjælper vi med at etablere dialogen med det pågældende AHK-kontor for at sikre, at der er gensidig forståelse af opgavens omfang, indhold mv.


Hjælp til eksport gennem Eksportrådet

Eksportrådet hjælper hvert år mere end 5.000 danske virksomheder med at eksportere. De opgaver, som Eksportrådet fx hjælper med, er markedsanalyser, etableringsrådgivning, etablering af kontakt til samarbejdspartnere og nye afsætningskanaler, rekruttering i udlandet og sprog- og kulturkurser.

Eksportrådet er en del af Udenrigsministeriet, som løser opgaver for private virksomheder inden for eksport, innovation, internationalisering og investeringsfremme.

Gratis hjælp
Eksportrådet stiller en lang række ydelser og informationer om eksport og internationalisering til rådighed. Derudover løser de opgaver uden beregning, hvis opgaverne tager mindre end en time at løse.

Man kan få gratis indledende hjælp ved at ringe til Eksportrådets hotline, eller man kan få individuel rådgivning af Eksportrådets eksportrådgivere og sektoreksperter eller få eksperteknisk rådgivning om fx toldsatser og særlige handelshindringer.

Tag et kig på den hjælp du kan få hos Eksportrådet

Opstartsprogrammet Vitus
Eksportrådet udbyder fx et program for danske virksomheder, der kan og vil ekspandere internationalt. Programmet hedder Vitus og består af solid forberedelse og benhård eksekvering i et parløb mellem virksomheden og en erfaren eksportrådgiver fra Eksportrådet, bosiddende på det valgte marked. Rådgiveren hjælper virksomheden med at udvikle en eksportstrategi og gennemføre den i praksis. Målet er klart: En ny eksportsucces på et nærmarked inden for 9 måneder! For at blive en del af opstartsprogrammet skal du sende en ansøgning til Eksportrådet, som udvælger de 10 virksomheder, som har et særligt eksportpotentiale. For at komme i betragtning skal din virksomhed (gælder hele koncernen) have:

  • maks. 150 mio. kr. i årlig omsætning
  • mellem 5 og 100 ansatte
  • erfaring fra mindst ét eksportmarked

Se om opstartsprogrammet Vitus er noget for dig

 

Du er her