Er teleforliget klar til fremtiden?

Sørg nu for at prioritere indsatsen. Det er nu en gang vigtigere at sikre højhastighedsnet langs transportkorridorer fremfor at nå ud til ubeboede øer.

Af Jens Klarskov, adm. direktør, i Dansk Erhverv, og Kim Nielsen, formand for IT-Branchen og adm. dir. Canon Danmark.

Regeringen har netop fremlagt sit udspil til et nyt teleforlig. Forliget har været længe undervejs. Faktisk er det hele 19 år siden, der sidst blev lavet et teleforlig, og der er sket kvantespring på området siden. Adgang til internettet foregik dengang via et besværligt og skrattende modem koblet til telefonen. Dengang var hastigheden så begrænset, at kun få brugte nettet til ret meget andet end at sende e-mail. I dag benytter de fleste danskere sig af et væld af forskellige onlinetjenester via hurtige forbindelser som en naturlig del af hver­dagen.

Spørgsmålet er så: Bliver forandringerne på teleområdet lige så revolutionerende de næste 19 år, og kan et nyt forlig overleve en tilsvarende udvikling uden at behøve et genbesøg før 2037?

I Dansk Erhverv og IT-Branchen ser vi frem til det nye teleforlig og mener, at flere dele af regeringens udspil ser fornuftige ud. Men der er behov for at holde fokus og prioritere skarpt, hvis vi vil i front på den digitale udvikling. For investeringskapløbet mellem de globale techgiganter og de traditionelle virksomheder tyder på, at udviklingen kun vil tage yderligere fart.

Offentlige institutioner, ikke mindst i Danmark, er godt med. Sagsbehandlingen og kommunikationen med borgerne er i høj grad digital. Danskernes forbrug af mobil­data er bl.a. af den grund siden 2010 i gennemsnit steget med 30 pct. hvert halve år. Det er en eksponentiel vækst, og data­forbruget vil derfor nå svimlende højder, hvis udviklingen fortsætter.

Men er teleforliget også klar til at håndtere den massive teknologiske udvikling, vi kan forvente i de næste årtier? Det næste spring, der ligger lige for, er den lynhurtige mobile 5G-teknologi, der for eksempel gør det muligt for selvkørende biler og avancerede industrielle robotter at operere i realtid. I det perspektiv er tele­forliget ikke overbevisende.

Det er prisværdigt, at regeringen vil lægge en 5G-plan og stille frekvensressourcer til rådig­hed til udbygning af 5G-netværk. Men samtidig vil regeringen detailregulere og tvinge mobilselskaberne til at bruge deres investeringsbudgetter og frekvens­ressourcer på at udbygge mobilforbindelser med uforholdsmæssigt høje hastigheder på udvalgte adresser, herunder ubeboede øer, hvor der simpelthen ikke er behov for så hurtigt et netværk. Midlerne kan som bekendt kun anvendes en gang. Derfor bliver det på bekostning af muligheden for at komme i gang med 5G-udrulningen.

Allerede nu er Danmark på bagkant i forhold til konkurrerende lande som Finland, Sverige og Japan. Her er man i gang med forsøg med 5G-netværk, og det betyder konkurrencefordele for de tusindvis af virksomheder, som opererer med et større og større behov for teknologiske løsninger, som kræver en stabil, kraftig og lynhurtig internetforbindelse. De danske virksom­heder, som skal skabe vores vækst og velfærd, mister simpelthen konkurrence­evne, hvis vi prioriterer højhastigheds­internet på ubeboede øer frem for udviklingen af 5G-netværket – for eksempel langs de store transportkorridorer.

I Dansk Erhverv og IT-Branchen er vi helt enige med regeringen i, at det er vigtigt med en veludviklet teleinfrastruktur over hele landet. Men vi er nødt til at prioritere vores ressourcer, hvis vi har et ønske om at være med helt fremme på den teknologiske udvikling.

En gennemsnitlig husstand har simpelthen ikke behov for en mobilforbindelse på 50 Mbit/s for at sende e-mail og streame Netflix. Vi ved derimod, at erhvervs­virksomhederne får brug for 5G-teknogien. Derfor må teleforliget ikke stå i vejen for 5G-udrulningen.

Det lyder bestemt som en fremtidssikring af telepolitikken at skabe enklere og billigere adgang til at udrulle mobilnetværket, som regeringen foreslår i sit udspil . Det vil betyde noget for dækningen i hele Danmark med eksisterende teknologier, og samtidig 5G-mobilnettet vil kræve, at masterne og udstyret står endnu tættere.

Regeringen stiller dog kun begrænsede tiltag i udsigt for at forbedre investerings­vilkårene. Vi skal have det offentlige til at rulle den røde løber ud, når teleselskaber og private investorer tilbyder at udbygge den digitale infrastruktur. Prisen for opstilling af master på offentlig jord skal helt i bund.

Historien har vist os, at vi ikke har fantasi til at forestille os de muligheder, teknologien bringer os i fremtiden, og længere ude i horisonten venter der måske teknologiske spring med avancerede kvantecomputere, der helt forandrer de digitale grund­elementer som bits og bytes, vi kender og bruger i dag.

Det skal vi være klar til, og derfor er vigtigt, at regeringen samarbejder med teleindustrien om at finde de rigtige løsninger fra start. Skal vi have et stabilt mobilt netværk over hele Danmark? Ja! Ingen tvivl om det. Men prioriteringen heraf må ikke komme til at stå i vejen for ud­viklingen af det 5G-netværk, som erhvervsvirksomhederne har så hårdt brug for.

Hvis vi vil have et Danmark, som er helt i front med den teknologiske udvikling, må vi med andre ord ikke tage initiativet og mulighederne fra televirksomhederne ved at pålægge dem omfattende og uhensigtsmæssigt dyre opgaver. Det håber vi, regeringen vil have in mente, når det sidste punktum skal sættes i et nyt, spændende teleforlig.