Er robotterne farlige for samfundet?

Man hører ofte om robotternes og den kunstige intelligens indtog på arbejdspladsen og i hjemmet. Men er det godt eller skidt?

Af Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Selvom der står en sand hær af guruer, politikere og virksomheder på spring for at fortælle om de mange gode ting, digitaliseringen vil medføre, er der også mange, der får en lille knude i maven, når de hører, hvor meget teknologien vil overtage for os mennesker.

For hvad er konsekvensen egentligt, når det pludselig er en softwarerobot, der kan udføre store dele af ens arbejde, når kunstig intelligens kører bilen, og når ungerne taler mere med Siri end med dig?

Gartner forudser i en analyse, at 1,8 millioner jobs vil forsvinde pga. robotter og automatisering i løbet af de næst to år. Stifteren af Tesla, Elon Musk, har flere gange advaret mod udviklingen af kunstig intelligens, da han ikke mener, at vi kan overskue konsekvenserne af en udvikling, hvor robotternes kapacitet overstiger menneskets.

Så der findes masser, der advarer mod teknologien, hvilket er helt forståeligt.

Skal vi brænde teknologien af?

Uanset om man glæder sig over teknologien eller er usikker på fremtiden, så er der ingen tvivl om, at vi står overfor en kæmpe forandring i samfundet.

Når store forandringer indtræffer, er det helt naturligt og menneskeligt, at man sætter hælene i og siger pænt nej tak. Og denne reaktion skal vi tage alvorligt.

Kigger man tilbage i historien, kan man da også se, at nye udviklingstrin ofte medfører kraftige reaktioner.

Under den industrielle revolution så man de såkaldte luddites, der for at sikre deres job simpelthen brød ind på fabrikkerne i England og nedbrændte de nye og automatiserede vævemaskiner.

I nyere tid har man set voldsomme reaktioner og decideret håndgemæng, når nye spillere som Uber og AirBnB gjorde sit indtog.

Fælles for reaktionerne er dog, at de ikke har kunne standse udviklingen. Teknologien og forandringen er indtruffet alligevel, og sådan vil det også gå med den digitale transformation.

Dog med det tvist, at det denne gang handler om meget mere end blot automatisering af arbejdsprocesser.

Når robotterne overhaler hjernen

Automatiseringen har lige siden opfindelsen af ploven og helt frem til industrialiseringen mest af alt handlet om at forbedre vores fysiske formåen. Altså at få maskiner til at løfte, skære og samle ting bedre end os mennesker.

Det handler digitaliseringen også om. Men for første gang vil vi se en udvikling, hvor maskinerne også udfordrer vores intellekt. På mange områder vil maskinerne om ikke så længe kunne træffe bedre beslutninger, end den menneskelige hjerne kan.

For nogle mennesker lyder det som en helt fantastisk fremtid med nærmest uanede muligheder.

Andre ser en verden, de frygter, og hvor de er i tvivl, om robotternes dømmekraft – når nu mennesket ikke længere skal træffe alle beslutningerne. Hvor de måske har en følelse af, at de ender på det digitale B-hold, bare fordi de ikke lige kan følge med den hastige udvikling, som foregår omkring dem.

Når folk er utrygge, tør de ikke tage skridtet ind i fremtiden. De stopper op og risikerer at blive efterladt tilbage på perronen, mens digitaliseringstoget kører.

Det skal vi for alt i verden undgå. Ellers ender vi netop med et digitalt A- og B-hold, hvor den sidste del får svært ved at bidrage positivt til samfundet.

Vi skal fjerne frygten

Danskerne har en god tradition for at stille spørgsmål til alt. Og skepsis er sundt – også overfor nye teknologier og forretningsmodeller. Vi skal bare sørge for, at skepsis ikke bliver til frygt.

For at kunne lykkes med at holde sammen på vores samfund igennem det næste udviklingstrin, er det vigtigt, at vi får alle med. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at lære at agere og bidrage til fremtidens Danmark.

Det gør vi kun ved at åbne op og invitere de nye muligheder indenfor for hos alle.

For først når vi lærer det, vi frygter, at kende, kan vi komme videre. Og vi skal starte med at sikre, at vores børn forstår at fungere i den digitale verden og forstår, hvordan man kan udnytte de digitale muligheder til at være kreativ og skabende.

Det gør vi blandt andet ved at sætte kodning på skoleskemaet i folkeskolen og ved at sætte massivt ind på at videre- og efteruddanne den eksisterende arbejdsstyrke.

Her har både politikere, medier men også it-branchen et kæmpe ansvar til både at lytte til og forstå frygten, men også at formidle og uddanne i fremtidens muligheder.

Fremtidens ser lys ud

Trods den historiske modstand mod ny teknologi og forandring, så har hvert udviklingstrin faktisk øget vores velstand, givet flere arbejdspladser og forlænget vores liv.

Da Gartner forudsagde, at 1,8 mio. jobs ville forsvinde, forudsagde de da også, at der ville blive skabt 2,3 mio. nye jobs. Så netto bliver jobskabelsen positiv.

Og selvom Elon Musk fra Tesla var skeptisk overfor kunstig intelligens, så er netop hans selvkørende biler nok dem, der er længst fremme i verden på den front.

Robotter og kunstig intelligens vil forandre vores arbejde og hverdag, og vil gøre det på måder, som vi måske slet ikke kan forestille os det i dag.

Det vil helt sikkert betyde, at nogle job forsvinder, men heldigvis vil det også betyde, at helt nye jobtyper dukker op, og med stor sandsynlighed vil det skabe mulighed for at vi kan udbygge vores velfærdsmodel.